Følg linket herunder for at se vores videofremlæggelse af casen;
http://l.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fscreencast-o-matic.com%2Fwatch%2FcDeu2o1uV9&h=EAQGaJpQ9AQGUH-a1Tl1Q6eaCxJlOIzHPD8nWLdVaLsbOYQ
Denne Blog omhandler salget af Aktier i Dong Energy A/S til Goldman Sachs. Hvilken betydning havde salget og hele debatten op til for samspillet mellem stat, marked og civilsamfundet.
onsdag den 30. marts 2016
Kildeliste
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2195623/folketinget-har-vedtaget-dong-salg-til-goldman-sachs/
http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult
https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger
http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-Sachs
http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysning
http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftalen
http://www.business.dk/green/pensiondanmark-oenskede-ingen-dong-risiko
https://www.youtube.com/watch?v=0664AQgLb0w&noredirect=1
://www.youtube.com/watch?v=eEolT5EJQTY
https://www.youtube.com/watch?v=ghKpZ1MmaTs
https://www.youtube.com/watch?v=3pev4pYUiFE&ebc=ANyPxKrvfCKUOGa902A3aHTSeWh7J-uA8znJhVM3pDKOEUjCp-VTa09Y4A_NPp7CpFGv_YnWL8pZoSsLwEyrYRlsepuVsdlHIA
Munksgaard, P., 2015. Corydon fastholder retten til at fortie oplysningerne [Online], DR.dk, 27-04-2015 Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/corydon-fastholder-ret-til-tilbageholde-information-om-dong-salg. [Lokaliseret 16-03-2016]
Ritzau, 2015. Medie: Afgørende notat om Dong-salget blev holdt skjult [Online], DR.dk, 10-03-2015. Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult. [Lokaliseret 16-03-2016]
Ritzau, 2015. Sådan blev Dong-aktierne solgt til Goldman Sachs [Online], nyheder.tv2.dk, 05-08-2015
Tilgængelig på http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs. [Lokaliseret 16-03-2016]
Tilgængelig på http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs. [Lokaliseret 16-03-2016]
Rytter, J., 2015. Uholdbart at tilbageholde oplysninger [Online], Information.dk, 21-05-2015 Tilgængelig fra https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger [Lokaliseret 16-03-2016]
Forvaltningsloven. DSK nr 11006 af 14/06/1991. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59053
Ministeransvarlighedsloven. LOV nr 117 af 15/04/1964. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299
Offentlighedsloven. LOV nr 606 af 12/06/2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1
mandag den 28. marts 2016
feedback fra gruppe 1
Feedback til Team 5
Rigtig flot opgave som
kommer godt omkring emnet. Gode kilder og referencer der er troværdige og flot
blog. Synes at det er en flot redegørelse for teorien, og den kobles godt på
casen. Virkelig fint med artikel oversigten og anvendelsen af www.retsinformation.dk, dertil også fine forklarende formuleringer af de juridiske
problemstillinger. Sproget er uden fyldord, og lige til at forstå. Jura
delen er gennemgået på en let og forståelig måde.
Generelt en læsevenlig
og overskuelig blog, med tydelige kildehenvisninger og rigtig fint med
illustrationerne ved afsnittet om stat, marked og civilsamfund.
Skal der sættes en
finger på noget, savner jeg måske en lidt blødere start på bloggen i
indledningen. En bredere forklaring af hvordan det startede med, at aktierne
skulle sælges.
- er data anvendt korrekt og loyalt anvendt.
Vi syntes dataerne er meget loyalt anvendt og korrekt
dog syntes vi det skema der er sat ind ved stat, marked… er lidt gnidret og
svært at se, der skulle zoomes meget og teksten blev stadig ikke tydelig.
- er kildehenvisninger god nok
Ja det syntes vi og pålidelige, det er fint sat ind,
dog har jeg lidt svært ved at finde rundt i de forskellige litteraturlister og
artikelsamlingen, derudover tænker vi om det er den korrekte kildehenvisning
der er anvendt, altså APA det virker lidt voldsomt med hele webadressen både i
afsnittet og i litteraturlisten. Der er også stor forskel på de
litteraturhenvisninger der laves, synd det ikke er kontinuerligt
- er teorierne relevante samt forklaret godt nok
Vi syntes teorierne er relevante og fint forklaret
søndag den 20. marts 2016
Juridisk gennengang af aktiesalget
Juridisk gennemgang af salget af aktier i Dong
A/S til Goldman Sachs
Indledning
Der herskede
stor røre i lille Danmark op til beslutningen om hvorvidt aktier i Dong A/S
skulle sælges til Goldman Sachs. I Folketinget optrådte stor uenighed både
iblandt og i partier samt diverse undersøgelser, heriblandt en
Gallup-undersøgelse, der påviste befolkningens store modstand til privatisering
af aktier i Dong A/S (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget).
Salget af
aktierne til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, var en lang
proces og i retrospektiv et juridisk kompliceret forløb. I den forbindelse vil
vi gerne undersøge samt diskutere, hvorvidt retssikkerhedsprincippet er brudt,
i forbindelse med at Bjarne Corydon (S) (Corydon), daværende Finansminister,
valgte at tilbageholde vigtig information for Folketinget. Denne information
eksisterede i form af et notat fra kammeradvokaten om Finansudvalgets pligt til
at bremse handlen, hvis et højere bud indfandt sig. Lige ledes informerede
Corydon ikke om andre interesserede investorer/købere. Corydon hemmeligholdt
denne information med argumentet om, at det omhandlede fortrolige oplysninger,
som kunne skade fremtidige handler (http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult), (https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger).
Aftalen om
salget af aktierne blev gennemført den 30. januar 2014 i Folketingets
Finansudvalg med Folketingets flertal bestående af daværende SSFR-regering, De
Konservative samt Venstre. Efterfølgende blev aftalen godkendt af Dongs
aktionærer den 20. februar 2014 (http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs).
Analyse
Vi vil i
vores analyse starte med at analysere retssikkerhedsprincippet ved anvendelse
af juridisk metode og dernæst anskue nogle grundelementer af
retssikkerhedsbegrebet.
En minister straffes, såfremt en
minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under
folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig
betydning for tingets bedømmelse af sagen. (Ministeransvarlighedsloven § 5 Stk. 2)
Den
vigtigste retskilde i denne sag er loven. Det fremgår nemlig I
Ministeransvarlighedslovens § 5 Stk. 2, at en minister ikke må fortie oplysninger
under behandling af en sag og det er vigtigt at bemærke, at der i denne
paragraf ikke skelnes mellem forskellige typer oplysninger
(https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299). Der vil derfor i
denne sag ikke herske tvivl om hvorvidt Corydon har brudt denne lov i form af
tilbageholdelse af de beskrevne oplysninger for Folketinget.
Corydon
hævdede efterfølgende, at han tilbageholdt oplysningerne i fremtidens
forhandlingers sikkerhedsmæssige tegn, som det beskrives i en artikel af Information den 21. maj 2015. Dette sker
i forbindelse med en ’generel accept’ af, at en minister skal tilbageholde
oplysninger, hvis ministeren finder disse oplysninger truende for landet bedste
(https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger).
Dette
argument vil dog stå under loven om Folketingsmedlemmers tavshedspligt i
henhold til Forvaltningsloven, som er vores anden retskilde. I
Forvaltningslovens § 27 fremgår det, at den, der virker inde for den offentlige
forvaltning, har tavshedspligt, jfr. Staffelovens § 152 og §§ 152c-152f, i
forbindelse med, at en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er
betegnet som fortrolig eller i forbindelse med nødvendighed af hemmeligholdelse
af i forbindelse med varetagelse af offentlige eller private interesser,
hvorefter førstnævnte er statens sikkerhed eller rigets ansvar (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59053).
Sammenlignes
Bjarne Corydons argument om hemmeligholdelse med Ministeransvarlighedsloven,
vil man kunne tale om et lex-princip hvor loven går ud for, hvad der er alment
accepteret (Høilund, D., 2015, s. 42-43).
I denne
forbindelse finder vi det ligeledes relevant at se på Offentlighedsloven.
Offentlighedsloven har nemlig ifølge § 1, nr. 2 og nr. 5 til formål, at
understøtte både borgernes deltagelse i demokratiet samt tilliden til den
offentlige forvaltning (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1).
I
forbindelse med at Corydon vælger ikke at give indsigt i denne viden, svækkes
borgernes tillid til, at politikerne anvender deres beføjelser korrekt.
Det kan være
svært at forstå, at når Dong A/S er ejet af Danmarks befolkning og dermed os
alle sammen, at vi ikke kan få fuld indsigt i oplysningerne i forbindelse med
forhandlingerne.
Offentlighedslovens
§ 24, Stk. 3, nr. 2 og § 27, nr. 2 (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1) berettiger, at Bjarne Corydon
valgte ikke at gøre andre bekendt med notatet. Dog gavnede den efterfølgende
vrede samt frustration fra andre folketingsmedlemmer, ikke borgernes tillid til
den offentlige forvaltning. Når salget gennemførtes som det gjorde på trods af
stor deltagelse fra borgerne i form af klar enighed om uenighed med Corydons
ønskede udfald og Corydon vælger at hemmeligholde vigtig information, er det
svært at undgå at der efterfølgende skabes mistillid frem for tillid den
offentlige forvaltning.
I
forbindelse med forklaring af retssikkerhedsbegrebet, vil vi gerne dykke ned og
undersøge tre vigtige grundelementer i dette begreb som kan knyttes til
juridisk metode; forudberegnelighed, retssikkerhedsgarantier og krav om etisk
rimelighed.
Forudberegnelighed
er et retssikkerhedsmæssigt element, som knyttes til juridisk metode i form af,
at man overholder reglerne (Høilund, D., 2015, s. 16). Det skal derved være
tydeligt, hvilke regler der handles ud fra, samt hvorledes fortolkningen af
disse regler foretages (Høilund, D., 2015, s. 16).
Retssikkerhedsgarantier
beskrives blandt andet ved, at de fungerer skabende for en betryggende
beslutningsproces. Ligeledes beskrives retssikkerhedsgarantier ved, at parten
skal have mulighed for at gøre sig bekendt med og modsige det, der fremføres af
modparten (Høilund, D., 2015, s. 17).
Sidstnævnte
krav om etisk rimelighed indebærer en forventning om, at retssikkerhed
ligeledes indebærer en form for etisk rimelighedsafvejning (Høilund, D., 2015,
s. 18). Etisk rimelighed forekommer i de fleste tilfælde, hvor juridisk metode
anvendes korrekt, dog kan der anvendes en rimelighedsafvejning i form af at
stille spørgsmålet om, hvorvidt et Folketing ville komme frem til samme
beslutning, hvis de var i en persons eller organisations sted. Hvis dette kunne
ændre Folketingets opfattelse, vil det være relevant at overveje om Folketinget
i samme situation, ville have foretaget samme valg. Hvis svaret er ja, vil
Folketingets beslutning kunne betragtes som etisk forsvarligt (Høilund, D.,
2015, s. 19).
Diskussion
Corydons
håndtering af oplysningerne i forbindelse Folketingets stillingstagende til
hvorvidt aktier i Dong A/S skulle sælges til Goldman Sachs, kan ud fra
analysens beskrevne punkter kritiseres.
I henhold
til Ministeransvarlighedslovens § 5 Stk. 2, kan Corydon kritiseres for lovovertrædelse.
Taget Corydons modargumenter om hemmeligholdelsen som havende en beskyttende
faktor for fremtidige handler i betragtning, ville en overvejelse af
Folketingets fremtidige arbejde være aktuel. Hvis ikke forudsætningen er, at
Folketingsmedlemmerne følger samt håndhæver Forvaltningslovens § 27 om
tavshedspligt vil forudsætningerne for Folketingets mulighed for at føre
demokratisk kontrol med en minister svækkes.
Hvis
fremtiden byder på, at en given minister kan være selektiv i forhold til informationer
vedkommende viderebringer til sine kolleger i en given beslutning, vil der
ligeledes kunne argumenteres for, at ministeren kunne have interesse i, at gå
bag om ryggen på Folketinget og fører interessepolitik.
Tages der
afsæt i tidligere beskrevne grundelementer i begrebet retssikkerhed, vil der
kunne argumenteres for, at alle tre er brudt.
Førstnævnte,
forudberegnelighed, svækkes i henhold til Corydons valg om tilbageholdelse af
vigtig information i form af notatet fra kammeradvokaten om, at Finansudvalget
besad pligt til at bremse handlen, hvis højere bud kom på banen. Corydon ville
heller ikke oplyse om bud fra andre interesserede købere (http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysninger). Corydon afviste ligeledes kritikken
med en udtalelse om, at det altid ligger frit for udvalget om de godkender en
beslutning (http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult).
Som Dorte
Høilund beskriver det i Retssikkerhed og
Juridisk Metode fra 2015, s. 43-44, så svækkes forudberegneligheden, når
reglerne behandles anderledes i praksis end hvad reglerne siger eller er lagt
til grund for. Der vil derfor godt kunne argumenteres for at dette har gjort
sig gældende da Corydon i praksis har handlet imod Ministeransvarlighedsloven §
5 Stk. 2.
Retssikkerhedsgarantierne
beskrives tidligere som en forudsætning for sikring af en tryg
beslutningsproces. Parten skal ligeledes kunne gøre sig bekendt med samt
modsige sig, hvad modparten fremfører.
Disse
garantier bliver direkte umulige at overholde, da Corydons hemmeligholdelse af
information ikke er rammeskabende for en god beslutningsproces. Ingen parter
havde mulighed for, at reagere på den uoplyste pligt om at bremse handlen ved
andre interesserede samt herskede ingen mulighed for, at tage højde for at der
faktisk var andre interesserede i købet af aktierne i Dong A/S.
Til sidst
vil vi tage fat i elementet omhandlende krav om etisk rimelighed i forhold til
borgerne. Den voldsomme ytrede uenighed med privatiseringen af aktierne i Dong
A/S kom blandt andet til udtryk via en Gallup-undersøgelse, som påviste, at 80
% af den danske befolkning var imod handlen.
Tager vi
derved fat i tidligere beskrevne eksempel om, at hvis Folketinget satte sig i
civilbefolkningens sted, ville de så tage samme beslutning – formentlig ikke (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget).
En
yderligere konsekvens af at handle imod så stor modstand blandt befolkningen
samtidig med, at store stridigheder i Folketinget efterfølgende skabes, kan
være mistillid til at det repræsentative demokrati håndhæves. Så på trods af at
Offentlighedsloven syntes at være på ens side, bryder det med idéen om, at
Offentlighedsloven skal understøtte tilliden til den offentlige forvaltning.
Konklusion
Vi vil ud
fra vores analyse samt diskussion konkludere, at der i sagen om salg af aktier
i Dong A/S til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, var tale om et
brud på retssikkerhedsprincippet fra daværende Finansminister, Bjarne Corydon
(S). Dette konkluderes i henhold til Corydons valg af tilbageholdelse af
vigtige informationer om både Finansudvalgets pligt til at bremse handlen, hvis
bedre bud kom på banen samt hvilke andre interesserede købere, der var i
forbindelse med privatiseringen af aktierne.
Vi anser det
som dybt skadeligt for den fremtidige arbejdsudførelse i Folketinget, hvis
disse arbejdsprocesser bliver præget af mistillid. Dette virker acceptskabende
i forhold til en selektiv indstilling hos ministrene i henhold til
informationsdeling med Folketinget. Dette vil kunne blive en hindring for at
Folketinget kan føre demokratisk kontrol med forvaltningen/ministeren, hvilket
vil kunne skade forudsætningen for en pålidelig demokratisk arbejdsgang.
Kilder:
Høilund, D.,
2015. Retssikkerhed og Juridisk Metode. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag
Munksgaard, P., 2015. Corydon
fastholder retten til at fortie oplysningerne [Online], DR.dk, 27-04-2015
Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/corydon-fastholder-ret-til-tilbageholde-information-om-dong-salg. [Lokaliseret 16-03-2016]
Ritzau,
2015. DF: uhørt at skjule oplysninger om DONG-salget [Online], DR.dk,
11-04-2015. Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysninger. [Lokaliseret 16-03-2016]
Ritzau,
2015. Medie: Afgørende notat om Dong-salget blev holdt skjult [Online], DR.dk,
10-03-2015. Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult. [Lokaliseret 16-03-2016]
Ritzau,
2015. Sådan blev Dong-aktierne solgt til Goldman Sachs [Online],
nyheder.tv2.dk, 05-08-2015
Tilgængelig på http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs. [Lokaliseret 16-03-2016]
Tilgængelig på http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs. [Lokaliseret 16-03-2016]
Rytter, J.,
2015. Uholdbart at tilbageholde oplysninger [Online], Information.dk,
21-05-2015 Tilgængelig fra https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger [Lokaliseret 16-03-2016]
Forvaltningsloven. DSK nr 11006 af 14/06/1991. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59053
Ministeransvarlighedsloven. LOV nr 117 af 15/04/1964. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299
Offentlighedsloven. LOV nr 606 af
12/06/2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1
torsdag den 17. marts 2016
Samarbejde - Det gode/det mindre gode
Refleksion over det gode/mindre gode
samarbejde ved Aktiesalget
Salget af Dong-aktierne viste sig,
til stor overraskelse, at blive et langt og meget konkliftfyldt forløb.
Den største konflikt i forløbet var
konflikten mellem staten og civilsamfundet, da disse havde vidt forskellige syn
på salget af aktier til investeringsbanken Goldman Sach. Staten så fordele i
form af økonomi og finansiel ekspertise i forbindelse med den forestående
børsnotering, mens civilsamfundet havde mange etiske kvaler angående salg af
aktier til Goldman Sach. Argumenterne imod handlen med Goldman Sach gik på at
Goldman Sach havde et yderst dårligt og utroværdigt ry efter finanskrisen, samt
at de investerede i Dong gennem en række selvskaber som lå i skattely. (www.bt.dk)
Trods demonstrationer og underskriftsindsamlinger stod salget ikke til at
stoppe, og aftalen gik igennem i slutningen af januar 2014.
Samarbejdet mellem staten og
civilsamfundet kunne i denne forbindelse godt have været bedre. Regeringen og
civilsamfundet har haft to vidt forskellige virkelighedsopfattelser af sagen,
med dette mener jeg, at parterne har haft forskellige interesser og værdier
hvilket naturligvis besværliggør samarbejdet. Derudover har den demokratiske
dialog ikke virket, idet der ikke har været en tydelig dialog mellem parterne. En
måling viser at 80% af danskerne var imod Dong salget, hvilket siger noget om,
at befolkningen simpelthen ikke er blevet hørt. (www.bt.dk)
Målingen siger desuden også noget om, at det repræsentative demokrati i denne
sammenhæng ikke har fungeret, fordi regeringen er gået stik imod befolkningens/vælgernes
ønsker. Når regeringen vælger at gå i mod befolkningens/vælgernes ønsker er det
et kæmpe tillidsbrud, hvilket i sidste ende kan påvirke vælgeradfærden i lang
tid fremadrettet.
Regeringen havde også deres
konflikter internt i forbindelse med salget af Dong aktierne, og meningerne på
Christiansborg var meget delte. Poul Nyrup Rasmussen kaldte Dong-salget for en
katestrofe (www.politiken.dk) og SF endte med at træde ud af regeringen
pga. internt splid i partiet (www.youtube.com).
Når SF vælger at udtræde fra regeringen kan vi udlede, at der har været nogle
samarbejdsproblemer i spil, som i dette tilfælde fik store konsekvenser for
partiet.
Kunne
sagen have udviklet sig anderledes hvis parterne havde haft en anden
strategi/tilgang til hinanden?
Salget af Dong-aktierne er en meget
kompleks sag, og der er mange faktorer som spiller ind. Hvis kommunikationen
mellem staten og civilsamfundet havde været bedre, så kunne der have været
skabt en konstruktiv demokratisk dialog mellem parterne, som måske kunne have
givet et andet udfald af sagen.
Nogle af de alternative
løsningsmodeller som kunne komme på tale kunne være, at regeringen solgte
aktierne til PensionDanmark som afgav et højere bud pr. aktie end Goldman Sach,
men som havde nogle andre krav til handlen bl.a. i forbindelse med risikoen.
Ellers kunne regeringen fx selv have indskudt en billig lånekapital i Dong
Energy. (www.business.dk)
Hvis man skulle have fulgt det
repræsentative demokrati, så skulle civilsamfundet have været mere indblandet i
sagen end de blev. For at fremme samarbejdet mellem staten og civilsamfundet
kunne der evt. være blevet stemt om den bedste løsningsmodel, hvilket meget vel
kunne have givet en andet udfald. Hvis sagens udfald blev ændret som følge af
civilsamfundets medvirken, så ville samarbejdet internt i regeringen heller
ikke være så presset og SF var højest sandsynligt ikke udtrådt af regeringen.
Derfor må konklusionen være at sagen meget vel kunne have udviklet sig
anderledes hvis parterne havde haft en anden tilgang til hinanden.
Kildehenvisning:
http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftalen
http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2189198/nyrup-dong-salg-er-en-katastrofe/https://www.youtube.com/watch?v=ghKpZ1MmaTs
http://www.business.dk/green/pensiondanmark-oenskede-ingen-dong-risiko
onsdag den 2. marts 2016
Stat, marked og civilsamfund - kort teoretisk forklaring
Velfærdstrekanten
Velfærdstrekanten er med til at
definere vores velfærdssamfund, i forhold til hvordan stat, marked og
civilsamfundet alene eller sammen forsøger at skabe mest mulig velfærd inden
for de økonomiske rammer. Vi vil gerne både som individ og samfund have mest
muligt for vores penge, men det er ofte svært at få de individuelle ønsker til
at hænge sammen med de samfundsmæssige. Statens helt centrale rolle er at sikre
borgeren sociale og økonomiske muligheder, og sørge for at holde kontrol med
markedet så konkurrencedygtigheden er høj og arbejdsløsheden lav. Markedet er
der, hvor der handles med varer og tjenester. Markedet leverer varer og
tjenester både til staten og civilsamfundet. Civilsamfundet består af familie,
frivillige organisationer og ikke-statslige-organisationer. Civilsamfundet
modtager services og ydelser fra staten, men bidrager også til stat og marked i
form af at være arbejdskraft og skatteborger. Det er hele dynamikken mellem de
tre aktører der danner grundlag for vores velfærdssamfunds økonomiske struktur.
Alle tre aktører er både modtagere og givere i forhold til hinanden.(https://samfnuwebsite.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne6/velf_k_nordiske_mod.pdf)
Samspillet mellem de tre aktører
ændres alt efter velfærdsstatens politiske ideologi, vi kender herhjemme til
tre forskellige ideologier, disse er vist i figurene herunder.
(www.velfaerdsstaten.dk)
youtubeklip
Velfærdstrekanten
https://www.youtube.com/watch?v=0664AQgLb0w&noredirect=1
Stop salget af DONG - demonstration
://www.youtube.com/watch?v=eEolT5EJQTY
SF trækker sig fra regeringen
https://www.youtube.com/watch?v=ghKpZ1MmaTs
Helle Thorning Smith udtaler sig
https://www.youtube.com/watch?v=3pev4pYUiFE&ebc=ANyPxKrvfCKUOGa902A3aHTSeWh7J-uA8znJhVM3pDKOEUjCp-VTa09Y4A_NPp7CpFGv_YnWL8pZoSsLwEyrYRlsepuVsdlHIA
Artikelsamling
STAT
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2195623/folketinget-har-vedtaget-dong-salg-til-goldman-sachs/
http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult
https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger
http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-Sachs
http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysninger
CIVILSAMFUND
MARKEDET
http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftalen
http://www.business.dk/green/pensiondanmark-oenskede-ingen-dong-risiko
Salget af Dong Energy A/S-aktier Til Goldman Sachs
Dong A/S og Goldman Sachs
Dong A/S i krise
Med et underskud på 4 milliarder kroner
i 2012, så regnskabet sort ud for Dong A/S. Finanskrisen samt fald i de
europæiske gaspriser medførte dette store tab, hvilket for Dong A/S betød, at
de ikke havde mulighed for fortsættelse i deres førende forskning i grøn energi
samt havvindmølleparker (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).
Privatisering via Goldman Sachs
Den amerikanske investeringsbank,
Goldman Sachs, tilbød i forbindelse med Dong A/S’ krise at opkøbe 19 % af
aktierne for 8 milliarker danske kroner ud fra en beregning om, at Dong A/S var
31,5 milliarder kroner værd, hvilket er udregnet i samarbejde med Danske Bank.
De 8 milliarder kroner ville sammen med 2,2 milliarder kroner fra ATP og 800
millioner kroner fra PFA udgøre 11 milliarder danske kroner til Dong A/S (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).
På trods af betænkeligheder hos borgerne
samt flere politikere omkring privatiseringen via salg af aktier til Goldman
Sachs, så de interesserede politikere fordelene ved den økonomiske indkomst via
salg. Ligeledes så de muligheden for brug af den finansielle ekspertise Goldman
Sachs besad og som derved kunne hjælpe Dong A/S til at blive en voksende
virksomhed (http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftale), (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2195623/folketinget-har-vedtaget-dong-salg-til-goldman-sachs/).
Salg af DONG-aktier
Privatisering via aktiesalg var en
løsning på Dong A/S’ underskud som havde været aktuelt tidligere. I 2004 i
Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister, var mulighederne for salg af
aktier i Dong A/S på tale. Socialdemokraterne var imod salget af aktier i Dong
A/S, dog indgik Svend Auken et kompromis lydende på, at maksimum 49 % af Dong
A/S’ aktier kunne privatiseres, hvilket i hvert fald ville være en gældende
aftale indtil 2015. I 2008 skulle salget gennemføres, men daværende statsminister,
Lars Løkke Rasmussen trak aftalen tilbage grundet finanskrisens medførende
risici ved salg (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).
År 2011 bød på SSFR-regeringen, hvor de
Radikales finansordfører, Marianne Jelved, udtalte at regeringen ikke ønskede
at sælge aktier i Dong A/S. Dette var finansminister, Bjarne Corydon fra
Socialdemokraterne uenig i, hvilket i 2012 medførte etablering af kontakt
vedrørende salg af Dong A/S. Regeringen havde dermed skiftet mening i henhold
til privatisering af Dong A/S, dog med et krav om et børsnotat der giver staten
aktiemajoriteten i Dong A/S (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).
Salgsaftalen godkendes og underskrives i
Folketingets Finansudvalg den 30. januar 2014 med et flertal i Folketinget
bestående af SSFR-regeringen, De Konservative og Venstre. Derefter godkendes
aftalen af Dongs aktionærer den 20. februar 2014 (http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs).
De danske vælgers utilfredshed
Politiken beskrev i en artikel fra 28.
januar 2014 om S-vælgernes dumping af Corydons Dong-salg, hvorledes
utilfredshed omkring privatisering af Dong A/S spredte sig mellem de danske
borgere. Dette bevidnes eksempelvis via et stigende antal vælgere fra blandt
andet Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, som truede med udmeldelse
af partiet, hvis ikke handlen blev stoppet. Denne utilfredshed beroede blandt
andet på at Goldman Sachs køb af aktierne ville foregå via et skuffeselskab,
kaldet New Energy Investment. Utilfredsheden udspillede sig af, at dette firma
fra Luxemborg lå i skattely, hvilket var et element SSFR-regeringen havde været
tydelige omkring, at de ønskede at bekæmpe (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2193358/s-vaelgere-dumper-corydons-dong-salg/).
Bekymringerne omkring aktiesalg til
Goldman Sachs hvilede ligeledes på viden om, hvorledes den amerikanske
investeringsbank havde et dårligt ry oven på finanskrisen, da banken ud over at
blive beskyldt for værende medskyldig i finanskrisen, fik den en bøde på 3
milliarder kroner samt voldsom kritik af deres arbejdsmetoder (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).
Ligeledes påviste en Gallup-undersøgelse
for Berlingske Tidende omkring regeringens valg af aktiesalg, som påviste at
kun 9 % af befolkningen var enige med aktiesalget, 11 % svarede ” ved ikke” og
derved var 80 % af den danske befolkning uenige eller kritiske overfor med
regeringens beslutning om salg af aktier i Dong A/S til den amerikanske
investeringsbank, Goldman Sachs (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget).
Analyse
Salget af aktier i Dong A/S til Goldman
Sachs er et længere og utroligt kompleks forløb med flere forskellige
interesser samt frygtede fremtidsudsigter. På trods af den tydelige
utilfredshed med aktie-privatisering i Dong A/S både hos borgere samt diverse
politikere, må det antages at regeringen har vurderet større finansiel sikring,
ved at sælge aktier frem for at risikere udgifterne ved en eventuel lukning af
Dong A/S.
For Goldman Sachs var der en fordelagtig
salgsoption via forsikret mulighed for at sælge 60 % af sine aktier tilbage til
den danske stat med gode renter, hvis ikke aktierne gav det forudsete
afkast.
Denne garanti blev kritiseret med
henblik på, at Goldman Sachs stod for sikkert i forhold til nedgang i firmaet
kontra sikkerheden om at kunne tage del i positiv fremgang. Det var dermed for
gavmild en aftale der blevet lavet med Goldman Sachs.
Den store problematik i dette forløb
opstod derved ikke mellem marked og stat, men mellem stat og civilsamfund.
Utilfredsheden i henhold til forløbet op til afgørelsen om hvorvidt aktier i
Dong A/S skulle privatiseres og efterfølgende uenighed med afgørelsen voksede
blandt borgerne og derved regeringens vælgere. Borgerne har ytret stor kritik
af, at regeringen handlede modsat den tydeligt markerede holdning blandt
borgerne. Derudover lød kritikken på, at på trods af, at nedkæmpelse af
skattely samt skatteunddragelse stod på regeringspartiernes dagsorden, solgte
regeringen aktier til et privat firma, som lå i skattely via et skuffeselskab i
Luxemburg.
Mellem stat og marked var den store
fortaler for handlen mellem den danske stat og Goldman Sachs en form for
økonomisk sikring i form at penge til Dong A/S og forhåbentligt ekspertise, som
kunne medføre, at Dong A/S kunne blive et voksende firma.
På den anden side ville det være et
stort tab, hvis Goldman Sachs ville lede Dong A/S væk fra sit hidtil store
fokus på grøn energipolitik og førende forskning omkring samme. Alt sammen med
intentionen om udelukkende, at skabe så meget profit som muligt.
Det sender et negativt signal til
landets borgere hvis 80 % ytrer utilfredshed samt uenighed og regeringen
derefter stadig vælger, at handle ulig med befolkningen. Dette vil potentielt
kunne give borgerne en følelse af ligegyldighed og en idé om, at deres mening
bliver ignoreret. Staten risikerer at skubbe civilbefolkningen fra sig, når de
vælger at negligere den danske tro på det repræsentative demokrati ved at
handle imod 80 % af den danske befolknings interesse.
Abonner på:
Opslag (Atom)