Juridisk gennengang af aktiesalget

 Juridisk gennemgang af salget af aktier i Dong A/S til Goldman Sachs

Indledning

Der herskede stor røre i lille Danmark op til beslutningen om hvorvidt aktier i Dong A/S skulle sælges til Goldman Sachs. I Folketinget optrådte stor uenighed både iblandt og i partier samt diverse undersøgelser, heriblandt en Gallup-undersøgelse, der påviste befolkningens store modstand til privatisering af aktier i Dong A/S (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget). 

Salget af aktierne til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, var en lang proces og i retrospektiv et juridisk kompliceret forløb. I den forbindelse vil vi gerne undersøge samt diskutere, hvorvidt retssikkerhedsprincippet er brudt, i forbindelse med at Bjarne Corydon (S) (Corydon), daværende Finansminister, valgte at tilbageholde vigtig information for Folketinget. Denne information eksisterede i form af et notat fra kammeradvokaten om Finansudvalgets pligt til at bremse handlen, hvis et højere bud indfandt sig. Lige ledes informerede Corydon ikke om andre interesserede investorer/købere. Corydon hemmeligholdt denne information med argumentet om, at det omhandlede fortrolige oplysninger, som kunne skade fremtidige handler (http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult), (https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger).

Aftalen om salget af aktierne blev gennemført den 30. januar 2014 i Folketingets Finansudvalg med Folketingets flertal bestående af daværende SSFR-regering, De Konservative samt Venstre. Efterfølgende blev aftalen godkendt af Dongs aktionærer den 20. februar 2014 (http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs).

Analyse

Vi vil i vores analyse starte med at analysere retssikkerhedsprincippet ved anvendelse af juridisk metode og dernæst anskue nogle grundelementer af retssikkerhedsbegrebet.

En minister straffes, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. (Ministeransvarlighedsloven § 5 Stk. 2)

Den vigtigste retskilde i denne sag er loven. Det fremgår nemlig I Ministeransvarlighedslovens § 5 Stk. 2, at en minister ikke må fortie oplysninger under behandling af en sag og det er vigtigt at bemærke, at der i denne paragraf ikke skelnes mellem forskellige typer oplysninger (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299). Der vil derfor i denne sag ikke herske tvivl om hvorvidt Corydon har brudt denne lov i form af tilbageholdelse af de beskrevne oplysninger for Folketinget.

Corydon hævdede efterfølgende, at han tilbageholdt oplysningerne i fremtidens forhandlingers sikkerhedsmæssige tegn, som det beskrives i en artikel af Information den 21. maj 2015. Dette sker i forbindelse med en ’generel accept’ af, at en minister skal tilbageholde oplysninger, hvis ministeren finder disse oplysninger truende for landet bedste (https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger).

Dette argument vil dog stå under loven om Folketingsmedlemmers tavshedspligt i henhold til Forvaltningsloven, som er vores anden retskilde. I Forvaltningslovens § 27 fremgår det, at den, der virker inde for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. Staffelovens § 152 og §§ 152c-152f, i forbindelse med, at en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig eller i forbindelse med nødvendighed af hemmeligholdelse af i forbindelse med varetagelse af offentlige eller private interesser, hvorefter førstnævnte er statens sikkerhed eller rigets ansvar (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59053).

Sammenlignes Bjarne Corydons argument om hemmeligholdelse med Ministeransvarlighedsloven, vil man kunne tale om et lex-princip hvor loven går ud for, hvad der er alment accepteret (Høilund, D., 2015, s. 42-43).

I denne forbindelse finder vi det ligeledes relevant at se på Offentlighedsloven. Offentlighedsloven har nemlig ifølge § 1, nr. 2 og nr. 5 til formål, at understøtte både borgernes deltagelse i demokratiet samt tilliden til den offentlige forvaltning (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1).

I forbindelse med at Corydon vælger ikke at give indsigt i denne viden, svækkes borgernes tillid til, at politikerne anvender deres beføjelser korrekt.

Det kan være svært at forstå, at når Dong A/S er ejet af Danmarks befolkning og dermed os alle sammen, at vi ikke kan få fuld indsigt i oplysningerne i forbindelse med forhandlingerne.

Offentlighedslovens § 24, Stk. 3, nr. 2 og § 27, nr. 2 (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1) berettiger, at Bjarne Corydon valgte ikke at gøre andre bekendt med notatet. Dog gavnede den efterfølgende vrede samt frustration fra andre folketingsmedlemmer, ikke borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Når salget gennemførtes som det gjorde på trods af stor deltagelse fra borgerne i form af klar enighed om uenighed med Corydons ønskede udfald og Corydon vælger at hemmeligholde vigtig information, er det svært at undgå at der efterfølgende skabes mistillid frem for tillid den offentlige forvaltning.

I forbindelse med forklaring af retssikkerhedsbegrebet, vil vi gerne dykke ned og undersøge tre vigtige grundelementer i dette begreb som kan knyttes til juridisk metode; forudberegnelighed, retssikkerhedsgarantier og krav om etisk rimelighed.

Forudberegnelighed er et retssikkerhedsmæssigt element, som knyttes til juridisk metode i form af, at man overholder reglerne (Høilund, D., 2015, s. 16). Det skal derved være tydeligt, hvilke regler der handles ud fra, samt hvorledes fortolkningen af disse regler foretages (Høilund, D., 2015, s. 16).

Retssikkerhedsgarantier beskrives blandt andet ved, at de fungerer skabende for en betryggende beslutningsproces. Ligeledes beskrives retssikkerhedsgarantier ved, at parten skal have mulighed for at gøre sig bekendt med og modsige det, der fremføres af modparten (Høilund, D., 2015, s. 17).

Sidstnævnte krav om etisk rimelighed indebærer en forventning om, at retssikkerhed ligeledes indebærer en form for etisk rimelighedsafvejning (Høilund, D., 2015, s. 18). Etisk rimelighed forekommer i de fleste tilfælde, hvor juridisk metode anvendes korrekt, dog kan der anvendes en rimelighedsafvejning i form af at stille spørgsmålet om, hvorvidt et Folketing ville komme frem til samme beslutning, hvis de var i en persons eller organisations sted. Hvis dette kunne ændre Folketingets opfattelse, vil det være relevant at overveje om Folketinget i samme situation, ville have foretaget samme valg. Hvis svaret er ja, vil Folketingets beslutning kunne betragtes som etisk forsvarligt (Høilund, D., 2015, s. 19).

Diskussion

Corydons håndtering af oplysningerne i forbindelse Folketingets stillingstagende til hvorvidt aktier i Dong A/S skulle sælges til Goldman Sachs, kan ud fra analysens beskrevne punkter kritiseres.

I henhold til Ministeransvarlighedslovens § 5 Stk. 2, kan Corydon kritiseres for lovovertrædelse. Taget Corydons modargumenter om hemmeligholdelsen som havende en beskyttende faktor for fremtidige handler i betragtning, ville en overvejelse af Folketingets fremtidige arbejde være aktuel. Hvis ikke forudsætningen er, at Folketingsmedlemmerne følger samt håndhæver Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt vil forudsætningerne for Folketingets mulighed for at føre demokratisk kontrol med en minister svækkes.

Hvis fremtiden byder på, at en given minister kan være selektiv i forhold til informationer vedkommende viderebringer til sine kolleger i en given beslutning, vil der ligeledes kunne argumenteres for, at ministeren kunne have interesse i, at gå bag om ryggen på Folketinget og fører interessepolitik.

Tages der afsæt i tidligere beskrevne grundelementer i begrebet retssikkerhed, vil der kunne argumenteres for, at alle tre er brudt.

Førstnævnte, forudberegnelighed, svækkes i henhold til Corydons valg om tilbageholdelse af vigtig information i form af notatet fra kammeradvokaten om, at Finansudvalget besad pligt til at bremse handlen, hvis højere bud kom på banen. Corydon ville heller ikke oplyse om bud fra andre interesserede købere (http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysninger). Corydon afviste ligeledes kritikken med en udtalelse om, at det altid ligger frit for udvalget om de godkender en beslutning (http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult).

Som Dorte Høilund beskriver det i Retssikkerhed og Juridisk Metode fra 2015, s. 43-44, så svækkes forudberegneligheden, når reglerne behandles anderledes i praksis end hvad reglerne siger eller er lagt til grund for. Der vil derfor godt kunne argumenteres for at dette har gjort sig gældende da Corydon i praksis har handlet imod Ministeransvarlighedsloven § 5 Stk. 2.

Retssikkerhedsgarantierne beskrives tidligere som en forudsætning for sikring af en tryg beslutningsproces. Parten skal ligeledes kunne gøre sig bekendt med samt modsige sig, hvad modparten fremfører.

Disse garantier bliver direkte umulige at overholde, da Corydons hemmeligholdelse af information ikke er rammeskabende for en god beslutningsproces. Ingen parter havde mulighed for, at reagere på den uoplyste pligt om at bremse handlen ved andre interesserede samt herskede ingen mulighed for, at tage højde for at der faktisk var andre interesserede i købet af aktierne i Dong A/S.

Til sidst vil vi tage fat i elementet omhandlende krav om etisk rimelighed i forhold til borgerne. Den voldsomme ytrede uenighed med privatiseringen af aktierne i Dong A/S kom blandt andet til udtryk via en Gallup-undersøgelse, som påviste, at 80 % af den danske befolkning var imod handlen.

Tager vi derved fat i tidligere beskrevne eksempel om, at hvis Folketinget satte sig i civilbefolkningens sted, ville de så tage samme beslutning – formentlig ikke (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget).

En yderligere konsekvens af at handle imod så stor modstand blandt befolkningen samtidig med, at store stridigheder i Folketinget efterfølgende skabes, kan være mistillid til at det repræsentative demokrati håndhæves. Så på trods af at Offentlighedsloven syntes at være på ens side, bryder det med idéen om, at Offentlighedsloven skal understøtte tilliden til den offentlige forvaltning.

Konklusion

Vi vil ud fra vores analyse samt diskussion konkludere, at der i sagen om salg af aktier i Dong A/S til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, var tale om et brud på retssikkerhedsprincippet fra daværende Finansminister, Bjarne Corydon (S). Dette konkluderes i henhold til Corydons valg af tilbageholdelse af vigtige informationer om både Finansudvalgets pligt til at bremse handlen, hvis bedre bud kom på banen samt hvilke andre interesserede købere, der var i forbindelse med privatiseringen af aktierne.

Vi anser det som dybt skadeligt for den fremtidige arbejdsudførelse i Folketinget, hvis disse arbejdsprocesser bliver præget af mistillid. Dette virker acceptskabende i forhold til en selektiv indstilling hos ministrene i henhold til informationsdeling med Folketinget. Dette vil kunne blive en hindring for at Folketinget kan føre demokratisk kontrol med forvaltningen/ministeren, hvilket vil kunne skade forudsætningen for en pålidelig demokratisk arbejdsgang.

 

Kilder:

Høilund, D., 2015. Retssikkerhed og Juridisk Metode. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

Munksgaard, P., 2015. Corydon fastholder retten til at fortie oplysningerne [Online], DR.dk, 27-04-2015

Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/corydon-fastholder-ret-til-tilbageholde-information-om-dong-salg. [Lokaliseret 16-03-2016]

 

Ritzau, 2015. DF: uhørt at skjule oplysninger om DONG-salget [Online], DR.dk, 11-04-2015. Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/df-uhoert-skjule-dong-oplysninger. [Lokaliseret 16-03-2016]

Ritzau, 2015. Medie: Afgørende notat om Dong-salget blev holdt skjult [Online], DR.dk, 10-03-2015. Tilgængelig fra http://www.dr.dk/nyheder/politik/medie-afgoerende-notat-om-dong-salget-blev-holdt-skjult. [Lokaliseret 16-03-2016]

Ritzau, 2015. Sådan blev Dong-aktierne solgt til Goldman Sachs [Online], nyheder.tv2.dk, 05-08-2015
Tilgængelig på http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs. [Lokaliseret 16-03-2016]

Rytter, J., 2015. Uholdbart at tilbageholde oplysninger [Online], Information.dk, 21-05-2015 Tilgængelig fra https://www.information.dk/indland/2015/05/uholdbart-tilbageholde-oplysninger [Lokaliseret 16-03-2016]

Forvaltningsloven. DSK nr 11006 af 14/06/1991. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59053

Ministeransvarlighedsloven.  LOV nr 117 af 15/04/1964.  https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299

Offentlighedsloven. LOV nr 606 af 12/06/2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152299#Kap1