Salget af Dong Energy A/S-aktier Til Goldman Sachs

Dong A/S og Goldman Sachs

 

Dong A/S i krise

 

Med et underskud på 4 milliarder kroner i 2012, så regnskabet sort ud for Dong A/S. Finanskrisen samt fald i de europæiske gaspriser medførte dette store tab, hvilket for Dong A/S betød, at de ikke havde mulighed for fortsættelse i deres førende forskning i grøn energi samt havvindmølleparker (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).

 

Privatisering via Goldman Sachs

 

Den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, tilbød i forbindelse med Dong A/S’ krise at opkøbe 19 % af aktierne for 8 milliarker danske kroner ud fra en beregning om, at Dong A/S var 31,5 milliarder kroner værd, hvilket er udregnet i samarbejde med Danske Bank. De 8 milliarder kroner ville sammen med 2,2 milliarder kroner fra ATP og 800 millioner kroner fra PFA udgøre 11 milliarder danske kroner til Dong A/S (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).

 

På trods af betænkeligheder hos borgerne samt flere politikere omkring privatiseringen via salg af aktier til Goldman Sachs, så de interesserede politikere fordelene ved den økonomiske indkomst via salg. Ligeledes så de muligheden for brug af den finansielle ekspertise Goldman Sachs besad og som derved kunne hjælpe Dong A/S til at blive en voksende virksomhed (http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftale), (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2195623/folketinget-har-vedtaget-dong-salg-til-goldman-sachs/).

 

Salg af DONG-aktier

 

Privatisering via aktiesalg var en løsning på Dong A/S’ underskud som havde været aktuelt tidligere. I 2004 i Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister, var mulighederne for salg af aktier i Dong A/S på tale. Socialdemokraterne var imod salget af aktier i Dong A/S, dog indgik Svend Auken et kompromis lydende på, at maksimum 49 % af Dong A/S’ aktier kunne privatiseres, hvilket i hvert fald ville være en gældende aftale indtil 2015. I 2008 skulle salget gennemføres, men daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen trak aftalen tilbage grundet finanskrisens medførende risici ved salg (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).

 

År 2011 bød på SSFR-regeringen, hvor de Radikales finansordfører, Marianne Jelved, udtalte at regeringen ikke ønskede at sælge aktier i Dong A/S. Dette var finansminister, Bjarne Corydon fra Socialdemokraterne uenig i, hvilket i 2012 medførte etablering af kontakt vedrørende salg af Dong A/S. Regeringen havde dermed skiftet mening i henhold til privatisering af Dong A/S, dog med et krav om et børsnotat der giver staten aktiemajoriteten i Dong A/S (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).

Salgsaftalen godkendes og underskrives i Folketingets Finansudvalg den 30. januar 2014 med et flertal i Folketinget bestående af SSFR-regeringen, De Konservative og Venstre. Derefter godkendes aftalen af Dongs aktionærer den 20. februar 2014 (http://nyheder.tv2.dk/2015-08-05-saadan-blev-dong-aktierne-solgt-til-goldman-sachs).

 

De danske vælgers utilfredshed

 

Politiken beskrev i en artikel fra 28. januar 2014 om S-vælgernes dumping af Corydons Dong-salg, hvorledes utilfredshed omkring privatisering af Dong A/S spredte sig mellem de danske borgere. Dette bevidnes eksempelvis via et stigende antal vælgere fra blandt andet Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, som truede med udmeldelse af partiet, hvis ikke handlen blev stoppet. Denne utilfredshed beroede blandt andet på at Goldman Sachs køb af aktierne ville foregå via et skuffeselskab, kaldet New Energy Investment. Utilfredsheden udspillede sig af, at dette firma fra Luxemborg lå i skattely, hvilket var et element SSFR-regeringen havde været tydelige omkring, at de ønskede at bekæmpe (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2193358/s-vaelgere-dumper-corydons-dong-salg/).

 

Bekymringerne omkring aktiesalg til Goldman Sachs hvilede ligeledes på viden om, hvorledes den amerikanske investeringsbank havde et dårligt ry oven på finanskrisen, da banken ud over at blive beskyldt for værende medskyldig i finanskrisen, fik den en bøde på 3 milliarder kroner samt voldsom kritik af deres arbejdsmetoder (http://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-dong-salget).

 

Ligeledes påviste en Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende omkring regeringens valg af aktiesalg, som påviste at kun 9 % af befolkningen var enige med aktiesalget, 11 % svarede ” ved ikke” og derved var 80 % af den danske befolkning uenige eller kritiske overfor med regeringens beslutning om salg af aktier i Dong A/S til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs (http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget).

 

Analyse

 

Salget af aktier i Dong A/S til Goldman Sachs er et længere og utroligt kompleks forløb med flere forskellige interesser samt frygtede fremtidsudsigter. På trods af den tydelige utilfredshed med aktie-privatisering i Dong A/S både hos borgere samt diverse politikere, må det antages at regeringen har vurderet større finansiel sikring, ved at sælge aktier frem for at risikere udgifterne ved en eventuel lukning af Dong A/S.

 

For Goldman Sachs var der en fordelagtig salgsoption via forsikret mulighed for at sælge 60 % af sine aktier tilbage til den danske stat med gode renter, hvis ikke aktierne gav det forudsete afkast. 

 

Denne garanti blev kritiseret med henblik på, at Goldman Sachs stod for sikkert i forhold til nedgang i firmaet kontra sikkerheden om at kunne tage del i positiv fremgang. Det var dermed for gavmild en aftale der blevet lavet med Goldman Sachs.

 

Den store problematik i dette forløb opstod derved ikke mellem marked og stat, men mellem stat og civilsamfund. Utilfredsheden i henhold til forløbet op til afgørelsen om hvorvidt aktier i Dong A/S skulle privatiseres og efterfølgende uenighed med afgørelsen voksede blandt borgerne og derved regeringens vælgere. Borgerne har ytret stor kritik af, at regeringen handlede modsat den tydeligt markerede holdning blandt borgerne. Derudover lød kritikken på, at på trods af, at nedkæmpelse af skattely samt skatteunddragelse stod på regeringspartiernes dagsorden, solgte regeringen aktier til et privat firma, som lå i skattely via et skuffeselskab i Luxemburg. 

 

Mellem stat og marked var den store fortaler for handlen mellem den danske stat og Goldman Sachs en form for økonomisk sikring i form at penge til Dong A/S og forhåbentligt ekspertise, som kunne medføre, at Dong A/S kunne blive et voksende firma.

 

På den anden side ville det være et stort tab, hvis Goldman Sachs ville lede Dong A/S væk fra sit hidtil store fokus på grøn energipolitik og førende forskning omkring samme. Alt sammen med intentionen om udelukkende, at skabe så meget profit som muligt.

 

Det sender et negativt signal til landets borgere hvis 80 % ytrer utilfredshed samt uenighed og regeringen derefter stadig vælger, at handle ulig med befolkningen. Dette vil potentielt kunne give borgerne en følelse af ligegyldighed og en idé om, at deres mening bliver ignoreret. Staten risikerer at skubbe civilbefolkningen fra sig, når de vælger at negligere den danske tro på det repræsentative demokrati ved at handle imod 80 % af den danske befolknings interesse.