torsdag den 17. marts 2016

Samarbejde - Det gode/det mindre gode




Refleksion over det gode/mindre gode samarbejde ved Aktiesalget


 

Salget af Dong-aktierne viste sig, til stor overraskelse, at blive et langt og meget konkliftfyldt forløb.

 

Den største konflikt i forløbet var konflikten mellem staten og civilsamfundet, da disse havde vidt forskellige syn på salget af aktier til investeringsbanken Goldman Sach. Staten så fordele i form af økonomi og finansiel ekspertise i forbindelse med den forestående børsnotering, mens civilsamfundet havde mange etiske kvaler angående salg af aktier til Goldman Sach. Argumenterne imod handlen med Goldman Sach gik på at Goldman Sach havde et yderst dårligt og utroværdigt ry efter finanskrisen, samt at de investerede i Dong gennem en række selvskaber som lå i skattely. (www.bt.dk) Trods demonstrationer og underskriftsindsamlinger stod salget ikke til at stoppe, og aftalen gik igennem i slutningen af januar 2014.

 

Samarbejdet mellem staten og civilsamfundet kunne i denne forbindelse godt have været bedre. Regeringen og civilsamfundet har haft to vidt forskellige virkelighedsopfattelser af sagen, med dette mener jeg, at parterne har haft forskellige interesser og værdier hvilket naturligvis besværliggør samarbejdet. Derudover har den demokratiske dialog ikke virket, idet der ikke har været en tydelig dialog mellem parterne. En måling viser at 80% af danskerne var imod Dong salget, hvilket siger noget om, at befolkningen simpelthen ikke er blevet hørt. (www.bt.dk) Målingen siger desuden også noget om, at det repræsentative demokrati i denne sammenhæng ikke har fungeret, fordi regeringen er gået stik imod befolkningens/vælgernes ønsker. Når regeringen vælger at gå i mod befolkningens/vælgernes ønsker er det et kæmpe tillidsbrud, hvilket i sidste ende kan påvirke vælgeradfærden i lang tid fremadrettet.

 

Regeringen havde også deres konflikter internt i forbindelse med salget af Dong aktierne, og meningerne på Christiansborg var meget delte. Poul Nyrup Rasmussen kaldte Dong-salget for en katestrofe (www.politiken.dk)  og SF endte med at træde ud af regeringen pga. internt splid i partiet (www.youtube.com). Når SF vælger at udtræde fra regeringen kan vi udlede, at der har været nogle samarbejdsproblemer i spil, som i dette tilfælde fik store konsekvenser for partiet.  

 

Kunne sagen have udviklet sig anderledes hvis parterne havde haft en anden strategi/tilgang til hinanden?

 

Salget af Dong-aktierne er en meget kompleks sag, og der er mange faktorer som spiller ind. Hvis kommunikationen mellem staten og civilsamfundet havde været bedre, så kunne der have været skabt en konstruktiv demokratisk dialog mellem parterne, som måske kunne have givet et andet udfald af sagen.

 

Nogle af de alternative løsningsmodeller som kunne komme på tale kunne være, at regeringen solgte aktierne til PensionDanmark som afgav et højere bud pr. aktie end Goldman Sach, men som havde nogle andre krav til handlen bl.a. i forbindelse med risikoen. Ellers kunne regeringen fx selv have indskudt en billig lånekapital i Dong Energy. (www.business.dk)

 

Hvis man skulle have fulgt det repræsentative demokrati, så skulle civilsamfundet have været mere indblandet i sagen end de blev. For at fremme samarbejdet mellem staten og civilsamfundet kunne der evt. være blevet stemt om den bedste løsningsmodel, hvilket meget vel kunne have givet en andet udfald. Hvis sagens udfald blev ændret som følge af civilsamfundets medvirken, så ville samarbejdet internt i regeringen heller ikke være så presset og SF var højest sandsynligt ikke udtrådt af regeringen. Derfor må konklusionen være at sagen meget vel kunne have udviklet sig anderledes hvis parterne havde haft en anden tilgang til hinanden.


Kildehenvisning:
http://www.bt.dk/politik/her-er-argumenterne-for-og-imod-goldman-sachs-aftalen
http://www.bt.dk/politik/ny-maaling-80-procent-af-danskerne-er-imod-dong-salget
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2189198/nyrup-dong-salg-er-en-katastrofe/
https://www.youtube.com/watch?v=ghKpZ1MmaTs

http://www.business.dk/green/pensiondanmark-oenskede-ingen-dong-risiko

Ingen kommentarer:

Send en kommentar